Skovgård Museet fik styr på data

Problem: Museet ønskede at kunne dokumentere og måle på indeklimaet, uden at man skulle hente målere i forskellige lokaler og indlæse resultaterne i en computer. Museet ville også gerne vide, hvor ofte deres fordamper skal køre i forhold til fugtigheden.
Løsning: Opsætning af IC-Meter på alle tre etager af museet.
Udbytte
Mindre arbejde og besvær med indhentning af indeklimadata fra logger. Med IC-Meter kan man langt hurtigere reagere på udsving i fugtbalancen. Det giver mindre/kortere drift af befugteren på museet.
Tør luft og indeklimaproblemer
Skovgaard Museet i Viborg har tre etager, der alle var udfordret på indeklimaet. Vi satte tre IC-Meter op på hver etage - i kælderen, i stuen og på første sal. Især om vinteren er førstesalen udfordret af tør luft, og man har i mange år tilført fugt via en fordamper. Det var ikke muligt at hæve fugtigheden trods mange liter vand, som man har båret op ad trappen til etagen. Efter nogen tid med indeklimamålinger fandt man en stor utæthed til et åbent loftrum, som efterfølgende blev lukket. Siden har man været i stand til at styre fugtigheden langt bedre.
Nem og hurtig løsning
På stueetagen, hvor alle besøgende kommer ind, afslører måleren, hvordan vejret er. Da indgangsdørene ofte åbnes, indvirker det massivt på fugt og temperatur. Samtlige IC-Meter sidder fastmonteret, og museets chef, Anne Mette Villumsen, fortæller, at det nu er meget nemmere at indsamle data, da man ikke behøver at overføre data til regneark fra følerne. Nu kan man løbende og nemt følge med i målingerne, som ligger ”i skyen” og som man altid kan tilgå i realtime. Når der er udfordringer med indeklimaet, kan man tage aktion på problemet med det samme.