Skip to main content

Hvordan er CO2-niveauet i dit soveværelse?

images/indeklima.jpg#joomlaImage://local-images/indeklima.jpg?width=1090&height=650

Alt for mange lever nemlig med skadelige partikler og et for højt CO2-niveau indendøre, og det går ud over både sundheden og nattesøvnen.

Tænker du over indeklimaet i dit hus? Der hvor du sover, spiser og lever sammen med dine børn?

Undgå for højt CO2-niveau indendøre

 Vi danskere burde gå meget mere op i indeklimaet i vores huse. Alt for mange lever nemlig med skadelige partikler og et for højt CO2-niveau indendøre, og det går ud over både sundheden og nattesøvnen.

Tænker du over indeklimaet i dit hus? Der hvor du sover, spiser og lever sammen med dine børn?

“Vores indeklima har så meget at sige for vores sundhed, og hvordan vi har det. Hvorfor tror du, at man altid sover så godt om natten, hvis man ligger udenfor i et telt med masser af frisk luft?”, siger Flemming Daugaard.

Han forklarer, at hvis du sover i dit soveværelse og lukker alle døre uden at lufte ud, så kan CO2-niveauet blive op til ti gange så højt i løbet af natten: “Så får din hjerne ikke det ilt, den skal have, og din krop kan ikke restituere optimalt. Der sker faktisk en lille form for kvælning.”

3 trin til et sundere indeklima

• Luft ud flere gange om dagen - du kan både spare penge
på varmeregningen og få et sundere indeklima på samme tid.

• Sov for åbne vinduer - så undgår du, at CO2 niveauet i dit soveværelse stiger for meget i løbet af natten

• Lad være at bruge stearinlys og brændeovne - det giver alt for mange partikler i luften, der så sætter sig i kroppen

Spar penge ved at gå op i indeklimaet

Flemming Daugaard er indehaver af Daugaard Energi, hvor han rådgiver i, hvordan man optimerer sit indeklima og sparer på energien og varmeregningen. Derudover sælger han indeklima-målere, der kan følge fugten, temperaturen og udluftningen i et rum.

“De fleste burde gå meget mere op i deres indeklima. For det er så vigtigt, at vi får luftet ud og ikke lader være, fordi vi vil spare på energien, siger Flemming Daugaard og fortæller, at det er lige modsat:

“Når vi ikke lufter ud, bliver luften fugtig og dyrere at varme op. ”

Han forklarer, at mange eksempelvis overser, at det automatiske udluftningssystem i deres nybyggeri ikke er indstillet optimalt.

Indlæring og effektivitet

Udover at hjælpe private rådgiver Flemming Daugaard også virksomheder og skoler, der ikke vil gå på kompromis med indeklimaet. For et dårligt indeklima påvirker både vores evne til at være effektive og lære:

“Der er undersøgelser, der viser, at man kan skære et helt år af skoletiden, hvis man bare har styr på indeklimaet. Fordi elevernes måde at tænke på bliver så meget bedre, når indeklimaet fungerer, ” siger Flemming Daugaard.

Daugaard Energi er etableret af elektriker Flemming Daugaard tilbage i 2010. Vi løser en lang række indeklima- og energiproblematikker i hele landet. Vi arbejder både i jylland, på Fyn og på Sjælland. Vores primære fokus er på grøn og bæredygtig energi i alt det, vi arbejder med.

Vi brænder for et sundere helbred for mennesker, mindre vedligehold af bygninger og ikke mindst bedre energiøkonomi for virksomheder og private husejere. Som eksperter står grøn energi, bæredygtighed og de 17 verdensmål højt på vores dagsorden.